Når du tager sportsbilleder/actionfotos vil du de fleste gange skulle stoppe bevægelsen i dit foto.
Det betyder at du skal bruge indstillingen ”lukketidsprioritet” TV/S eller Manuel ”M”

_MG_9084Hvilken lukketid du skal bruge afhænger helt af hvor hurtigt dit motiv bevæger sig, sådan rent logisk skal du jo ikke bruge samme indstilling til en BMX cykel der hænger i luften, eller til et speedwayløb.

Du skal derfor ”skyde dig ind” på lige netop det motiv du står i, og det gør du såmænd ganske nemt ved f.eks. at tage tre billeder på 1/500 – 1/1000 og 1/2000 sek. Herefter kigger du på de tre billeder så godt du kan, og ser om det der skal være fastfrosset faktisk også er fastfrosset, og når du har fundet billedet der er bedst, kender du også den indstilling du skal bruge.

Billedet i højre side er taget på 1/500 sek.F:9 ved 400 ISO.
Som du kan se er det mudder der sprøjter op ikke helt skarpt, og det er ganske enkelt fordi jeg havde besluttet mig for at der skulle være en smule bevægelse i billedet. Det første testfoto jeg tog, 1/1000 sek, kunne jeg ikke bruge, da hele billedet var fastfrosset. Jeg syntes ikke at der var megen action i billedet, da det hele stod ”stille”.

Hæv din ISO, for at få den lukketid du har brug for

Det kan ofte knibe med at få lige netop den lukketid som du vil bruge, hvis det er blevet hen på skumringen, eller på en gråvejrsdag.
Har du et objektiv med største blændeåbning på f:2.8, e det sjældent et  problem, men det er de færreste der har økonomi til at købe sådan et objektiv.

Fjeldsted-Speedway---DM2014-(54-of-87)Hvordan tager du sports/actionbilleder med et objektiv med f: 5.6?
Det gør du ved at hæve din ISO, sæt dit kamera på f.eks. 400 ISO og se hvor hurtig en lukketid du kan opnå.
Hvis ikke du kan opnå den hastighed du gerne vil have, må du hæve ISO til f.eks 800 ISO.

Et rigtigt godt tip !!!
Hver gang du hæver din ISO med et trin f.eks. fra 100 til 200 ISO, får du foræret 1 lukketid eller 1 blænde, afhængig af hvordan du har indstillet dit kamera.

Svært at forstå?
Hvis du har stillet dit kamera på 100 ISO og på TV/S og du drejer på dit indstillingshjul, og på 1/500 sek, holder lukketiden op med at bevæge sig. Det er fordi du har valgt den største blændeåbning dit objektiv det har f.eks. f 5.6.

Hvis du hæver din ISO til 200 ISO kan du nu dreje på indstillingshjulet igen, og nu kan du komme op på 1/1000 sek i lukketid, inden du ikke kan komme højere.

Hvis du i dette konstruerede tilfælde ville prøve at tage et billede på 1/4000 sekund, skulle du hæve din ISO til 800 ISO, se her:

lukketid-iso

Altså, hver gang du hæver din ISO indstilling, får du foræret 1 lukketid på indstillingen TV/S og hvis du bruger blændeprioritet AV/A får du foræret et blændetrin. mere herom i en senere artikel)

ISOJamen en højere ISO giver dårligere billeder = mere støj.
Ja det er helt korrekt men faktisk alle kameraer de er under 3 år gamle, kan sagtens gå op på 800 ISO uden at du kan e det på det færdige billede.

Brug største blændeåbning:

Når du bruger største blændeåbning  (Lille blændetal f: 5.6 – 4.0 – 3,5) giver det dig to fordele.

1. Brugen af største blændeåbning, slører baggrunde, og det gør dit foto mere dynamisk, da baggrunden ofte ikke vil virke forstyrrende.
2. Du vil være i stand til at tage billeder på kortere lukkertider, hvilket i høj grad vil hjælpe, når du tager billeder indendørs under kunstigt lys.

Du får lidt ud af at læse denne artikel. Ønsker du at få meget mere ud af artiklen skal du ud og afprøve det du lige har læst, i praksis.
Nej det er ikke svært at finde et motiv, gå ud til vejen og tag billeder af de biler der kører forbi, det er ganske nemt 🙂

Pin It on Pinterest