blog_d7200-01Nikons vigtigste model, storsællerten D7100 afløses af ny model med en sensor på 24,2 mio. pixels, som trenden tro ikke har noget antialias-filter, fordi det ifølge firmaet er unødvendigt med nutidens måde at lave sensorer på. Filteret modvirker uheldige striber i mønstre, men tager også en del af skarpheden.
Kameraet har indbygget en række smarte funktioner. Blandt andet er der NFC, så man blot kan berøre kameraet med sin telefon, hvorefter billeder overføres. Der er også wi-fi, så man kan styre kameraet fra en Nikon-app og se søgerbilledet på telefonens skærm.

Kameraets egen skærm på 3,2 tommer er en såkaldt RGBW-skærm og det betyder at den udover de sædvanlige røde, grønne og blå pixels også har en hvid pixel. For at få hvid, skal man nemlig skrue helt op for de tre farvede pixels, men ved at indføre en hvid pixel, kan man spare på strømmen. Derfor kan man da også skyde 1110 billeder eller optage 80 timers video på en enkelt opladning.
Nikon D7200

blog_d7200-02Indbygget i kameraet er nu en timelapsefunktion, som selv kan justere eksponeringen når lyset skifter. Når kameraet modsat skal tage mange billeder i sekundet kan det ske med 6,0 billeder eller 7,0 i en lavere opløsning.
Kameraet kan købes fra den 19. marts til en vejledende pris på 9695 kroner eller med objektivet Nikkor 18-140 mm VR for 12.295 kroner.
Nikon præsenterede også en trådløs mikrofon, ME-W1, der udmærker sig ved at både sender og modtager har indbygget mikrofon, så man kan optage lyd fra begge samtidigt. De snakker sammen via bluetooth, der skulle række op til 50 meter. Prisen er vejledende 2500 kroner.


Highlights fra Nikons hjemmeside:


Gør dine drømme til virkelighed

Hæv standarden for din fotografering i form af detaljerige stillbilleder og videoer. Uanset hvilket motiv du vælger, kan du tage billeder i udskriftskvalitet med en opløsning på 24,2 megapixels og optage flotte videoer, selv i mørke.

Professionel AF-ydelse
D7200 byder på klassens førende AF-system, som låser sig fast på dit motiv med ufattelig præcision. Takket være en følsomhed på helt ned til -3 EV er der også garanti for fremragende motivregistrering i mørke.

Fremragende under dårlige lysforhold
Tag skarpere, renere og mere veldefinerede billeder ved høj ISO-følsomhed. ISO-følsomhedsområdet på 100-25600 gør det muligt at tage fremragende billeder hver gang, uanset lysforholdene.

Video i biografkvalitet
Lav imponerende optagelser – på den nemme måde. Videofunktioner, der er hentet fra Nikons kameraer til professionel brug, og et meget let kamerahus gør D7200 til det perfekte valg for alle, der optager video.

Del dine billeder med andre
Indbygget understøttelse af Wi-Fi¹ og NFC (Near Field Communication) gør det let at uploade imponerende billeder via en smart-enhed.

Læs alle specifikationer

Pin It on Pinterest